OM HENNECKE Stauder
Vi producerer stauder af meget fin kvalitet til både havecentre, planteskoler, kommuner og den grønne branche.

Høstanemone Akeleje Løjnantshjerte
------------------------------------------------------------------------------------------------
Hennecke Stauder blev startet på bar mark i 1999 af indehaver Bodil Hennecke, der er uddannet driftsleder og planteskolegartner med stauder som speciale.
Arealet er langsomt blevet udvidet og nu er vi oppe på over 2 hektar (20.000m²) og 850 forskellige sorter indenfor både stauder og stenbedsplanter, græsser, krydderurter, nytteplanter, samt bregner. Og der kommer hele tiden nye sorter til.
Beliggenheden for staudearealet, også kaldet containerpladsen, er perfekt til formålet. Arealet skråner svagt mod syd, så der er optimal glæde af solen. Samtidig er der styr på det overskydende vandingsvand, der nemt render af. Der høje træer mod nord, der sørger for læ og hele arealet er omkranset af bøgehække.
Vi går meget op i at levere sunde planter, der er passet efter alle forskrifter med gødning og vand, så de er i optimal kondition, når de kommer ud til vores kunder.

Et lille udsnit af containerpladsen taget den 20. juni 2011. En af vores mange pæon-sorter står i fuldt flor.

Medens der endnu var bar mark